Nordic Link fremsender brev til Transportministeren

Efter de seneste måneders debat omkring udviklingen af den danske baneinfrastruktur, blev det på Nordic Links Bestyrelsesmøde i Stavanger d. 11. april 2016 besluttet at fremsende et brev til de rette myndigheder, for at gøre opmærksom på vigtigheden af videreudbygningen af baneinfrastrukturen op igennem Jylland. De norske havne og Jernbanverket har i stor grad påbegyndt investeringer i baneinfrastruktur på deres side af Skagerrak og er derfor meget bekymret over den manglende ibrugtagning af kombiterminalen i Hirtshals, manglende sporforbedringer og manglende slottider til godstog igennem Jylland.


I brevet understregede formanden for Foreningen Nordic Link Kent Bentzen den store markedsinteresse for at supplere banegodstransport i transit via Øresundsbroen med banegodstransport fra (Syd)Norge og Vestsverige på færger til Nordjyske havne og videre på godstog igennem Jylland (Taulov) til Kontinentet. Ydermere, påpegedes det også at banestrækningen fra de nordiske havne til kontinentet, ifølge EU's gældende Transportpolitik fra december 2013, er fastlagt som særlig vigtig banestrækning (CoreRail for gods og passagerer), som skal udvikles til EU-standard senest d. 31. december 2030.

Brevet til Transportministeren kan læses HER

Adresse

Foreningen Nordic Link

Vestre Havnepromenade 5, 4. sal

Postboks 1111

DK-9000 Aalborg

Danmark

​Kontaktinformation

​Tlf:   +45 99 30 00 10

Fax: +45 99 30 00 09

E-mail: nordiclink@ntu.eu

CVR-nr: 18 36 69 08

Hjemmeside: www.nordiclink.net